torsdag den 30. oktober 2014

Hæklet bamse

Nu er jeg ved at være lidt besværet af min graviditet, så jeg tilbringer en del tid i min sofa, og de fleste julegaver er blevet færdig, så jeg kastede mig over at lave en lille bamse til lille manden. I opskriften var bamsen ens farvet, men jeg snes der skulle lidt kulør på. Så jeg valgte at lave den stribet, og jeg synes at den er blevet rigtig sød.

mandag den 27. oktober 2014

Nu nærmere ende sig ...

på graviditeten, jeg i dag er jeg lige gået ind i uge 39 og ja jeg håber da snart han kommer.
Jeg synes faktisk at tiden er fløjet afsted, men nu synes jeg at jeg snart gerne vil have ham ud. Det hele er ved at være lidt mere besværligt, og jeg glæder mig rigtig meget til at se ham, hvordan han ser ud og hvad han er for en. 
Men jeg tror sådan har de fleste vordene mødre det.


Jeg skal bestemt ikke klage over min graviditet, jeg har ikke haft de store gener af den, og kan stadig bevæge mig forholdsvis frit rundt, og min jordemoder mente også den anden dag at jeg godt nok var ubesværet. Så det er bestemt positivt synes jeg.

Jeg er begyndt at gøre mig en del tanker omkring det lige bliver at blive mor, og være alene om det hele. Heldigvis har jeg hele familiens opbakning, og min bedste veninde har lovet at være ved mig og den lille når vi er kommet hjem fra sygehuset, så jeg lige har lidt hjælp de første par dage efter fødslen. Det er jeg rigtig glad for, for selvom jeg nok tro jeg skal klare det, så er det jo noget helt nyt jeg bliver kastet ud i, og det er rart at have en hvis jeg er lidt usikker men også at få lov til at dele det hele med en.

fredag den 24. oktober 2014

Barnevognstæppe

Da jeg blev gravid sagde jeg til min veninde at jeg meget gerne ville have at hun lavede et barnevognstæppe til den lille. Jeg synes det ville have større betydning for lille manden at min veninde lavet den, end jeg gjorde. Min veninde er også min papsøster, så hun kommer til at spille en stor rolle i hans liv.
Det ville hun rigtig gerne, og her er resultatet-

Jeg er rigtig glad for tæppet, det er rigtig sødt synes jeg og jeg er sikker på at både lille manden og jeg får meget glæde af den-

mandag den 20. oktober 2014

Opbevaring til tremmeseng

Jeg søgte lidt på nettet om ting jeg kunne sy til ham, og fandt flere opskrifter på opbevaring til tremmeseng. Jeg synes det var lidt smart til at have sutter, bøger og måske lidt legetøj i. Så jeg måtte have gang i symaskinen og der kom dette resultat ud af det.


Den er lavet i samme stof som senge rande, og jeg synes faktisk den er blevet lidt god, selvom det var en udfordring af sy den.

torsdag den 16. oktober 2014

Børneværelset

Jeg lovede for et stykke tid siden at i skulle se billeder af "børneværelset"
Nu bor jeg i en 2 værelses lejlighed, så til at starte med skal jeg dele værelse med ham. Så han har fået hans eget hjørne, med tremme seng og vugge. Vuggen skal ikke stå der når han først kommer, så skal den stå ved siden af min seng, men der er hjul under så det er ikke noget problem at flytte rundt på den.

Jeg har ikke plads på mit badeværelse til puslebord, så jeg har en gang lige ude foran badeværelset og der har jeg fået indrettet puslepladsen. Jeg har fået puslebordet som for tidlig dåbsgave, den er godt nok brugt, men det synes jeg bestemt ikke gør noget, og alt hans tøj kan faktisk være i den, altså i str 56, så det er rigtig rart.


søndag den 12. oktober 2014

Mere strik

Ja så kommer der lige lidt mere strik, det er hvis også det sidste. Det er heldigvis lavet i forskellige størrelser ellers ville han hvis drukne i strik

 Det er hans oldemor der igen har været i gang, hun skulle lige bruge de sidste rester garn, så det blev til 1 undertrøje og 3 par sokker.


Så har min veninde også været i gang med at strikke, hun har selv den blog  http://tanjas-verden.blogspot.dk/
Den første bluse valgte jeg mønstret til, den er sådan lidt over size, det synes jeg er ret kært.
Den anden her har min veninde valgt, og jeg synes den er blevet rigtig sød, den skal bruges som jakke hvis det ikke er for koldt.