lørdag den 30. august 2014

Uro

Jeg besluttede for længe siden at jeg gerne ville hækle en uro som skulle hænge over puslebordet.
Jeg havde faktisk temmelig svær ved at beslutte mig om hvordan den skulle se ud, men jeg endte med denne.
Den er lidt svær at se, så jeg har også taget e billede af den i den vinkel som lille manden ser den. 

Her kan man nemmere danne sig et indtryk af den. Jeg synes faktisk den er blevet ret god, selvom opskrifterne er fundet 3 forskellige steder fra.

onsdag den 27. august 2014

Hjemmesyet

Jeg har jo flere gang skrevet at nogen ting ikke kunne betale sig at sy selv når man kan købe det brugt men jeg var simpelthen nød til at sy noget tøj til lille manden.
Jeg fandt stoffet i stof og stil og så var det bare med at komme i gang.
Jeg troede faktisk ikke det ville være så svært at sy en sparkedragt, men jeg tog fejl, når man aldrig rigtig før har syet babytøj så er der en del udfordringer i det. Jeg har en del problemer med skidtkilen så der er plads til bleen, men jeg synes faktisk den er blevet ret god.
Jeg mangler stadig at sætte trykknapper i den, men jeg havde ikke lige nogen på lager.

Der var en lille rest af stoffet da jeg var færdig med sparkedragten, så det blev til følgende
Jeg er nu ikke sikker på han skal have den hele på samtidig, det bliver måske lige lidt for meget :-)


torsdag den 21. august 2014

Sengerand

Langt om længe fik jeg lavet sengeranden til lille manden.
Jeg har valgt at dele den op i 2 på hver 180 cm så den passer til en kort og en lang side i tremmesengen, men også fordi at så kan jeg bruge den ene i vuggen.
Jeg fik hjælp af en veninde til at gennemskue hvordan jeg skulle sy den, og det lykkes ikke i første omgang, men jeg synes den er blevet rigtig god og glæder mig til at den skal i vuggen og tremmesengen.

lørdag den 16. august 2014

Julen starter tidlig

I år starter julen meget tidlig her i år. Jeg er begyndt på at lave julegaver til familie og venner. Normalt plejer jeg også at være i god tid men ikke så god tid.
Men i år er jeg nød til det, når lille manden kommer til november, så er der nok ikke så meget tid til at lave noget, og jeg plejer også at give min bedste veninde advent gaver, hvor nogen af dem er hjemme lavet, så jeg har travlt for tiden :-)
Jeg kan af gode grunde ikke vise det jeg laver, da flere af dem jeg laver julegaver til følger med her, men jeg kan vise en lille nissehue som jeg har syet til lille manden. Han skal jo heller ikke snydes.


tirsdag den 12. august 2014

Suttesnore

Kort tid efter at jeg fandt ud af at jeg ventede en lille dreng, købte jeg et sæt til at lave en suttesnor med navn.
Navnet må i lige vente lidt med endnu, men i skal ikke snydes for kæden
 Jeg synes den er rigtig sød, og ja så håber jeg bare at han vil tage sut, men det må tiden vise.

Jeg fik også hæklet disse 2 suttesnore, de er beregnet til mam sutter, altså dem der ikke har ringen. De er desværre blevet lidt svæve, men jeg tænkte at det så man ikke når han først bruger dem.

lørdag den 9. august 2014

Barnevognskæde

Så blev min barnevognskæde også færdig.
Man kan købe mange forskellige barnevognskæder også hæklet, men jeg synes ikke rigtig om dem, og jeg ville gerne lave noget andet, som ingen andre havde, og jeg tro det er lykkes med godt.


Jeg er faktisk rigtig glad for den også fordi den er anderledes. Jeg har brugt sikkerheds øjne, da han ikke skal lege med dem, og jeg synes det gør dyrene mere levede.

onsdag den 6. august 2014

Lidt hæklet

Så kom jeg endelig i gang med at hækle til lille manden,, jeg har længe ville i gang og har fundet en stor stak opskrifter men der var lige en del andre ting som lige skulle ordnes først.


 Jeg kunne simpelthen ikke stå for denne hue, den er nok lidt stor til ham, men så må han bruge den til foråret.

For et stykke tid siden fortalte jeg at jeg ville lave noget til aktivitets stativet, og langt om længe blev det færdig. Jeg har valgt at komme lidt forskellige lyde i dem. Og i den sorte bold er der knitreplast, så han kan røre ved den og kramme den.

lørdag den 2. august 2014

Barnevognspude

Det er godt nok lidt tidlig at jeg har lavet denne, men jeg var ikke sikker på at jeg nåede det når først han var født. Så nu er den lavet.

Det er noget nyt at man bruger sådan nogen puder i barnevognen, men jeg synes det er lidt smart i stedet for skal have ekstra pude i barnevognen og de har både støtte i siderne og ryggen. Og så synes jeg også den er lidt smartere at kigge på end nogen puder :-)