Glædelig jul ...

Jeg vil bare ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår.

Her leger Noah fotomodel, med den hjemmelavede nissehue, den er godt nok lidt stor....

Men han synes det er sjovt at blive fotograferet ..

Bare det ikke tager alt for lang tid, for så bliver han utålmodig

En svær beslutning

Jeg var rigtig meget i tvivl om jeg skulle dele det her med jer, men jeg tænker at der måske er andre der kan have gav af det.

Da jeg var til nakkefolds scanning, fik jeg et dårlig tal for down syndrom, alt så pænt ud på selve fosteret men min blodprøve trak alvorlig ned. Jeg fik efterfølgende tilbudt en moderkage biopsi. I første øjeblik var jeg ikke i tvivl om at det var det jeg skulle vælge, også selvom der var en abort risiko på ca 1 %, men jeg fik at vide at det ikke kun var syge fostre der endte i en abort.

Jeg fik så en tid til moderkage biopsien ca 1 uge efter. Jeg havde glædet mig meget til denne scanning og se ham, men da jeg gik der fra var jeg meget nedslået, og vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Jeg gik hjem og læste en masse på nettet, og snakkede med min veninde, papmor og far om det.
Jo mere jeg fik vendt det med familien indså jeg at jeg ikke ville kunne leve med hvis jeg aborterede.
 Jeg var også blevet enig med mig selv om at hvis han havde down syndrom så ville jeg vælge at få ham alligevel, så i teorien var der ingen grund til at tage denne prøve, andet end jeg ville få vished.
Jeg valgte at ringe ind på afdelingen og snakke med den sygeplejeske der havde scannet mig, og spørge om en masse, og hun var meget opbakkende også selvom jeg valgte moderkagebiopsien fra. Og det gav mig ro i sindet.

Jeg læste også flere steder at hvis man havde været i fertilitetsbehandling og havde været overstimuleret så ville ens blodprøver være helt skæve. Så derfor tog jeg valget om at jeg ikke ønskede biopsien, men det var rigtig svært, og de næste mange uger gik med at overveje om jeg kunne glæde mig over graviditen og mine tanker strejfede rigtig meget omkring jeg nu havde taget det rigtige valg.
Men da jeg så efterfølgende kom til kønsscanning og til misdannelsesscaning og alt var fuldstændig normalt, og de ikke mente at der var risiko for han havde det, så kunne jeg ånde lettet op.
Jeg sænkede det faktisk ikke rigtig en tanke igen før at jeg var gået over termin, og jeg vidste at jeg snart skulle se ham. Men han er sund og rask og i dag er jeg mere end glad for at jeg tog den beslutning. Det gør helt ondt inden i at tænke at jeg kunne have miste Noah hvis jeg har valgt anderledes.
Jeg ved ikke om jeg havde valgt anderledes hvis det ikke have været sådan en hård kamp for at blive gravid, men jeg er blevet enig med mig selv at hvis jeg skulle blive gravid igen, ville jeg vælge blodprøverne fra, for at undgå bekymringerne, og de kan jo se det meste ved scanningerne i dag.

Barselgaver

Jeg og Noah var så heldig at få en masse barselgaver, men jeg vil ikke vise dem alle sammen, kun de hjemmelavede :-)
Noah var så heldig at få denne blæksprutte af min veninde, Noah gider den desværre ikke rigtig endnu, men det må vi håbe at det kommer.

Jeg fortalte tidligere om en dreng som jeg tidligere har passet, som er begyndt at hækle, han har lavet dette tæppe til Noah.

Jeg er dybt imponeret over at han har kunne lave den, men også at han har haft tålmodighed til det. Den måler ca 1m x 1,4 m så det er et kæmpe stykke arbejde, men jeg er sikker på at det nok skal blive godt brugt når Noah bliver lidt større.

Så blev det jul

Dette par nisser lavede jeg allerede i sommers, men da de skulle gives som adventsgave til min papmor, så kan jeg først vise dem nu.

 Jeg tror det var meningen de skulle sidde, men det kan mine nisser ikke,hovedet er simpelthen for tungt til halsen, så de har fået en snor i så de kan komme op og hænge.
De er fra Maja Hansen´s bog om hæklet julepynt.

Noah´s vej til verden

Ja så kom Noah endelig.
Jeg havde tid ved jordemoderen onsdag den 12/11, der var jeg gået 9 dage over og var ved at være ret utålmodig, jeg fik en tid til i gangsættelse 2 dage efter, og fik lavet en hindeløsning. Jeg troede ikke at det ville gøre noget. Så jeg tog hjem og slappede af, men så i løbet af et par timer så begyndte veerne at komme, de gjorde ikke speciel ondt, men var meget regelmæssige.
Efter nogen timer bed de lidt mere, så jeg fik fat i min veninde og papmor, som skulle være med til fødsel, som kom ret hurtig efter.
Veerne begyndte at gøre mere og mere ondt, og vandet gik 23.30.
Derefter tog veerne til og ca kl 1.30 tog vi på føde gangen, jeg var kun 2 cm åben men havde næsten veer hele tiden, så jeg fik noget medicin til at slappe af på og så håbede de jeg kunne sove lidt. Det kunne jeg ikke. Veerne nev mere og mere, og kl 4.30 besluttede de at jeg skulle have en epiduralblokade da jeg stadig kun var 2 cm åben. Imellem tiden var min veninde taget hjem for at sove, for de mente ikke der ville ske noget forløbig.
De gjorde klar til epduralblokade, men jeg følte jeg skulle presse, og der undersøgte de mig igen og der var jeg så godt 9 cm åben, der var kl 5.30, min papmor fik ret hurtig fat i min veninde, og hun nåede lige at komme ind på stuen og så var hovedet født, og kl. 5.58 var Noah så født. Så det gik sindssyg stærkt til sidst, også så stærk at jordemoderen ikke nåede at gøre noget klar overhovedet. Derfor fik Noah også en lyserød hue på for det var det eneste de havde på stuen

Noah vejede 3652 g og var 52 cm lang.
Noah kom ud med den ene hånd over hovedet og det resulterede i at jeg var nød til at komme på operationsstuen og blive syet med temmelig mange sting. Derefter blev vi indlagt på mor-barn centeret. Jeg kunne heller ikke noget den første dag, så min veninde blev indlagt sammen med mig, og hjalp til med alt det praktiske, det var en kæmpe hjælp.
Ret hurtig fandt jeg ud af at Noah var en sulten dreng og når han ikke fik noget så skreg han til han var rødgløden. Jeg havde lidt problemer med amningen til at starte med, så det var guld værd at jeg var indlagt.

Vi kom hjem lørdag, og det har været noget af en omvæltning med sådan en lille en og stå selv med det hele. Men jeg har fået rigtig god hjælp fra min veninde og papmor. Uden dem ville jeg nok ikke hænge sammen mere.
For en uge siden havde Noah suttet så meget på mig at jeg ikke kunne amme mere, og tog beslutningen om at han skulle have modermælkerstatning i stedet for, det var ikke en nem beslutning men jeg havde vanvittig ondt og frygtede hver gang han vågnede og var sulten. Men i dag er jeg glad for min beslutning for han trives også bedre nu, det var tydeligt at han ikke blev mæt af min mælk, lige pludselig var han mere tilfreds, og sov bedre.

Jeg havde besøg af min sundhedsplejerske i fredags, der var han 15 dage gammel, og ja han vejede allerede 4500 g og var 54 cm, så han har åbenbart travlt med at blive stor :-)

Bondegård

Dette tæppe gik jeg i gang med for snart 3-4 måneder siden, og jeg var bestemt ikke sikker på at jeg nåede at blive færdig inden jeg havde født. Men det gjorde jeg heldigvis.
Den har godt nok også trukken tænder ud og jeg har flere gange overvejet at smide den ud af vinduet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke og nu er den færdig og jeg synes faktisk selv den er blevet ret god.
Det smarte ved den er at det er et tæppe, som når lille manden er færdig med at lege kan trækkes sammen og pakkes væk uden at det fylder særlig meget.

Jeg har valgt at sætte snor i alle de løse dele så han kan lege med dem, men at de ikke bliver væk eller han synes det er sjovt at spise dem.

Jeg venter stadig

Ja som overskriften siger så venter jeg stadig på at lille manden skal komme. Han har det åbenbart fint inde i min mave, siden han ikke vil komme ud. Men nu håber jeg meget snart der sker noget. Men om ikke andet har jeg fået lavet lidt flere ting til ham.
Jeg opdagede jeg faktisk ikke havde nogen rangle til ham, så jeg måtte i gang med hæklenålen og der kom denne packman rangle ud af det.

Der er sådan en bold inden i med en bjælde i, så den larmer godt :-)