Min første scanning

Når man er i fertilitetsbehandling får man tilbudt en tryghedsscanning i uge 8. Mest for at se om fosteret er levende, og i nogen tilfælde om der er mere end et barn.
Det var en rigtig stor oplevelse at se det lille hjerte blinkede, men også total uvirkelig at der var et lille barn inde i min mave.
Jeg fik at vide jeg havde termin den 8/11/2014.

Her er den lille så, på dette tidspunkt er det kun ca 1,2 cm langt og jeg havde rigtig svært ved at se det var en baby, men vi (jeg havde min veninde med) fik forklaret at det var babyen der lå mellem de 2 pile og det ved siden af var madpakken.

Selvom jeg så hjerteblink i uge 8, så har der godt nok været rigtig mange bekymringer om hvordan det lige skulle gå, altså om jeg endte med at miste igen,og om der stadig var liv i det lille foster inde i mig.
Jeg tro jeg har været mere bekymret end gennemsnittet, for det har været en rigtig lang vej at komme her til, og hvis det ikke lykkes, så ved jeg jo ikke om det nogensinde kommer til at lykkes for mig.
Men jeg håber at jeg kan begynde at glæde mig mere og pakke nogen af alle mine bekymringer væk når jeg har været til nf-scanning.

Forhistorien

Hele denne proces startede faktisk for over 5 år siden. Jeg gik til lægen fordi min menstruation var meget uregelmæssig, jeg havde hårvækst flere steder end normalt, og var overvægtning.
Lægen kom ret hurtig frem til hvad der var galt med mig, og jeg fik diagnosen PCO.
Det var faktisk ikke det, der slog mig ud, men at hun fortalte mig, at jeg ville få svært ved at få børn.
Jeg har altid ønsket mig børn, så jeg tænkte at jeg måtte i gang med at ligge mit liv om og tabe mig.
Inden for 9 måneder smed jeg 25 kg og var nede på en normal bmi.

Jeg var 27 år på det tidspunkt og havde ikke fundet manden i mit liv, og tænkte jeg ikke havde lyst til at vente på ham,især når jeg vidste at det ville tage lang tid for mig at blive gravid. Så beslutningen blev taget, jeg ønskede at starte på fertilitetsbehandling som enlig.
Min læge henviste mig til en privat klinik, som var i gang med at lave en undersøgelser om graviditet og PCO. Jeg var igennem 4 inseminations forsøg uden held.
Derefter valgte jeg at holde pause på næsten 2 år, jeg havde brug for at overveje min beslutning, og håbede at manden i mit liv kom, der var nogen kandidater men aldrig noget der blev seriøs nok.
Så jeg ville i gang igen for at få mit største ønske opfyldt og få et barn selvom jeg var alene.

Billedet er lånt fra http://www.sundhedsguiden.dk

I mellem tiden havde jeg valgt at skifte læge og blev henvist til Odense fertilitets klinik (OUH) hvor jeg startede i behandling april 2012.
Mit første inseminations forsøg endte med positivt resultat, men lykken varede meget kort.
Jeg begyndte at bløde i uge 6 og aborterede ca 1 uge efter.
Jeg holdte et par måneders pause, men tænkte det nok blev nemmere, fordi det jo var lykkes at blive gravid en gang, så skulle det nok lykkes igen.
Men jeg var igennem yderlige 5 inseminations forsøg uden held. Startede så op i reagensglasbehandling, og efter 2 forsøg blev jeg endelig gravid efter en slem overstimulering, og i dag er jeg 12+1 henne og skal til nf-scanning i morgen.

Det har været en rigtig hård kamp at nå her til, jeg har aldrig fortrudt at jeg har valgt at blive gravid med en anonym donor, men jeg er rigtig glad for jeg har haft min bedste veninde med til de fleste undersøgelser, hun har været der og støttet mig i både  de gode og dårlig tider.
Min  far og papmor der har støttet mig hele vejen, og  jeg ved også de er der og støtter mig den dag barnet kommer.