søndag den 27. april 2014

Min første scanning

Når man er i fertilitetsbehandling får man tilbudt en tryghedsscanning i uge 8. Mest for at se om fosteret er levende, og i nogen tilfælde om der er mere end et barn.
Det var en rigtig stor oplevelse at se det lille hjerte blinkede, men også total uvirkelig at der var et lille barn inde i min mave.
Jeg fik at vide jeg havde termin den 8/11/2014.



Her er den lille så, på dette tidspunkt er det kun ca 1,2 cm langt og jeg havde rigtig svært ved at se det var en baby, men vi (jeg havde min veninde med) fik forklaret at det var babyen der lå mellem de 2 pile og det ved siden af var madpakken.

Selvom jeg så hjerteblink i uge 8, så har der godt nok været rigtig mange bekymringer om hvordan det lige skulle gå, altså om jeg endte med at miste igen,og om der stadig var liv i det lille foster inde i mig.
Jeg tro jeg har været mere bekymret end gennemsnittet, for det har været en rigtig lang vej at komme her til, og hvis det ikke lykkes, så ved jeg jo ikke om det nogensinde kommer til at lykkes for mig.
Men jeg håber at jeg kan begynde at glæde mig mere og pakke nogen af alle mine bekymringer væk når jeg har været til nf-scanning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar