Noah´s vej til verden

Ja så kom Noah endelig.
Jeg havde tid ved jordemoderen onsdag den 12/11, der var jeg gået 9 dage over og var ved at være ret utålmodig, jeg fik en tid til i gangsættelse 2 dage efter, og fik lavet en hindeløsning. Jeg troede ikke at det ville gøre noget. Så jeg tog hjem og slappede af, men så i løbet af et par timer så begyndte veerne at komme, de gjorde ikke speciel ondt, men var meget regelmæssige.
Efter nogen timer bed de lidt mere, så jeg fik fat i min veninde og papmor, som skulle være med til fødsel, som kom ret hurtig efter.
Veerne begyndte at gøre mere og mere ondt, og vandet gik 23.30.
Derefter tog veerne til og ca kl 1.30 tog vi på føde gangen, jeg var kun 2 cm åben men havde næsten veer hele tiden, så jeg fik noget medicin til at slappe af på og så håbede de jeg kunne sove lidt. Det kunne jeg ikke. Veerne nev mere og mere, og kl 4.30 besluttede de at jeg skulle have en epiduralblokade da jeg stadig kun var 2 cm åben. Imellem tiden var min veninde taget hjem for at sove, for de mente ikke der ville ske noget forløbig.
De gjorde klar til epduralblokade, men jeg følte jeg skulle presse, og der undersøgte de mig igen og der var jeg så godt 9 cm åben, der var kl 5.30, min papmor fik ret hurtig fat i min veninde, og hun nåede lige at komme ind på stuen og så var hovedet født, og kl. 5.58 var Noah så født. Så det gik sindssyg stærkt til sidst, også så stærk at jordemoderen ikke nåede at gøre noget klar overhovedet. Derfor fik Noah også en lyserød hue på for det var det eneste de havde på stuen

Noah vejede 3652 g og var 52 cm lang.
Noah kom ud med den ene hånd over hovedet og det resulterede i at jeg var nød til at komme på operationsstuen og blive syet med temmelig mange sting. Derefter blev vi indlagt på mor-barn centeret. Jeg kunne heller ikke noget den første dag, så min veninde blev indlagt sammen med mig, og hjalp til med alt det praktiske, det var en kæmpe hjælp.
Ret hurtig fandt jeg ud af at Noah var en sulten dreng og når han ikke fik noget så skreg han til han var rødgløden. Jeg havde lidt problemer med amningen til at starte med, så det var guld værd at jeg var indlagt.

Vi kom hjem lørdag, og det har været noget af en omvæltning med sådan en lille en og stå selv med det hele. Men jeg har fået rigtig god hjælp fra min veninde og papmor. Uden dem ville jeg nok ikke hænge sammen mere.
For en uge siden havde Noah suttet så meget på mig at jeg ikke kunne amme mere, og tog beslutningen om at han skulle have modermælkerstatning i stedet for, det var ikke en nem beslutning men jeg havde vanvittig ondt og frygtede hver gang han vågnede og var sulten. Men i dag er jeg glad for min beslutning for han trives også bedre nu, det var tydeligt at han ikke blev mæt af min mælk, lige pludselig var han mere tilfreds, og sov bedre.

Jeg havde besøg af min sundhedsplejerske i fredags, der var han 15 dage gammel, og ja han vejede allerede 4500 g og var 54 cm, så han har åbenbart travlt med at blive stor :-)